Strategiens driblinger og benspænd

Af Jørgen Lægaard, d. 16. juni 2014

 

Strategiens -driblinger -og -benspænd

VM i fodbold i Brasilien er over os med karismatiske trænere og spillere med såvel besnærende driblinger som voldsomme benspænd. De samme ingredienser finder vi i virksomhedernes strategiske arbejde.

Hvad har strategi og fodbold med hinanden at gøre? For det første gælder begge steder, at forudsætningen for at score et mål er at vide, hvor målet står. Strategi og fodbold har også det til fælles, at det er langt lettere at udtænke mål hjemme i stolen end at få sig driblet frem til målet i virkeligheden. En forskel er, at strateger ofte sidder i kontorstole i virksomhederne, mens fodboldtænkerne sidder i lænestolen hjemme i sofaen.

Mange ledere har erfaret de strategiske dribletures udfordringer i form af til tider ret voldsomme benspænd. Om strategien lykkes og fører frem til målene afhænger efter mine erfaringer af flere slags muskler på holdet. For hver af disse muskelgrupper må vi træne vores strategiske driblinger, så vi fortsætter vores spil frem på banen op mod målet og undgår benspænd undervejs. Det handler om den realiserede strategi og det handler om virkelighedens spil.

  1. Mentale muskler. Jeg har været så heldig at arbejde sammen med mange dygtige ledere, der forstår at bruge de positive og negative erfaringer til at styrke organisationens mentale muskler. De mentale muskler er alle de mønstre, der dannes gennem medarbejdernes daglige samarbejde som en træningsbane og medarbejdernes særlige præstationer sammen som en slags kampsituationer. Disse muskler og mønstre indebærer måder at tænke ”fodbold” på og en fælles forståelse af logikken i spillet. Det er afgørende, at ledelsens forandringer ikke kolliderer med disse mentale muskler som ofte er opbygget over mange år. Hvis kollisionen alligevel sker, ja så bliver ideerne afvist inde på banen. Situationen kan kræve afgørende forandringer inde på banen og så må træneren gå forrest og vise vejen ved at få spillerne til at forstå og acceptere den nye strategi.
  2. Systemmuskler. Alle fodboldspillere og ledere ved, at selv om de prøver at ændre strategien for spillet, så nytter det hele ikke noget, hvis systemerne ikke rettes til. Medarbejdere og spillere vil fortsat leve efter den gamle strategi, hvis der ikke indføres nye spilsystemer.  Så vil strategien ikke lykkes på grund af dette benspænd fra de rationelle systemmuskler.
  3. Kulturelle muskler. Det kan være, at nogle af fodboldlandsholdene ved VM i Brasilien har så stærk en kultur, at landsholdet får medaljer ved VM. På samme måde kan en virksomhed have så stærk en kultur, at den opnår succes i branchen ved at kulturen forstærker strategien og indtjeningen. Virksomhedens og fodboldlandsholdets virkelige strategi og taktik - altså ikke den i lederens/trænerens powerpoint men det som medarbejderne/spillerne gør, siger og tænker - hænger uløseligt sammen med fælles holdninger og værdier.
  4. Modstandsmuskler. Både for ledere og trænere handler det også om, at folk uden for virksomheden ikke må slå strategien ud af kurs. Kunder fx i form af sponsorer og publikum, konkurrenter, forretningsforbindelser og lokalsamfundet kan alle modarbejde strategien. Det er efter min mening lederens og trænerens ansvar at forberede medarbejderne på denne eventuelle eksterne negative reaktion og give værktøjer til at drible forbi disse benspænd.

Nogle af landsholdene til VM i Brasilien er i færd med omlægning af spil og strategi. Jeg fornemmer, at mange at disse forandringer kommer fra landsholdenes ledelse. Hvis min fornemmelse er rigtig håber jeg, at landstrænerne engagerer spillerne i processen. Det er i den daglige træning i de fashionable træningslejre, at læringsmusklerne kan slippes løs. Landstrænerne - både dem der er ansat til jobbet og dem hjemme i stuerne - må acceptere, at disse læringsmuskler kan være flaskehalse og at fornyelsen i spillet bliver bremset i en periode under VM.

God kamp!