Lægaards løbenetværk starter igen torsdag den 31.8.

Af Jørgen Lægaard, d. 25. august 2017

Lægaards løbenetværk starter igen på torsdag den 31.8.

Løberne i vores løbenetværk fortæller, at de forbedrer deres præstationer på job eller studie med deltagelse af i løbenetværket ved Sjette Frederiks Kro i Risskov.

Nogle har været med fra starten for fem år siden og andre er kommet til i løbenetværket med plads til 25 deltagere.

Vores træner er Andreas Boesen fra det danske landshold i orienteringsløb. Andreas arbejder ud fra tankerne om en vinder-kultur, hvor hver enkelt deltager sætter sin egen udfordring i form af et mål. Det kan være at blive hurtigere på 5-km, at prøve sit første halv-maraton eller få inspiration til at løbe mere regelmæssigt. Netværket fungerer som gode relationer i forbindelse med træningen uden pres. Netværket består af lige dele mænd og kvinder.

Lægaards -løbenetværk -starter -igen -på -torsdag -den -31.8

Udover gode relationer må du naturligvis sætte tid af: Vi løber hver torsdag kl. 17.15 - 18.15 med start foran Sjette Frederiks Kro i Risskov.

Jeg har selv lagt disse torsdage ind i kalenderen - og glæder mig hver torsdag til at komme og få ny energi sammen med de andre.

Et eksempel på en løbetime ser således ud:

Vi lader os inspirere af OL's motto er: Hurtigere, højere og stærkere. Det motto låner vi til træningen, hvor vi har 4 korte bakkeintervaller som skal bringe os højere op, derefter tager vi 4 korte spurter, hvor hurtigheden skal trimmes og til sidst tager vi et 6-dagesløb, hvor styrke træder i karakter. Vi kommer i alle tre dele tilbage til samme udgangspunkt, så vi er sammen hele timen.

Trænernes løn deles mellem os og prisen fra nu og frem til jul er 595 kr. (studerende 295 kr.)

Hvis du vil være med, kan du sende en mail til mig på jl@laegaard.org eller en SMS på 28 44 71 50 og så er du i gang.