Værktøj#3: Tydelig retning og formål (Why)
Start med Why
Det hele handler om din virksomheds Why eller hvorfor. I kan finde jeres virksomheds Why ved hjælp af den gyldne cirkel nedenfor. Begreberne fra periferien og ind mod midten.
HVAD: Hver eneste virksomhed ved hvad de laver og kan beskrive deres produkter og ydelser.
HVORDAN: Nogle virksomheder ved hvordan de gør hvad de gør. Hvad enten de kalder det differentiering eller unikke salgsargumenter (USP’er), så bliver hvordan brugt til at forklare hvordan virksomheden er anderledes.
HVORFOR: Meget få virksomheder kan sætte tydelige ord på, hvorfor de gør, hvad de gør. Når vi taler om hvorfor taler vi ikke om at tjene penge, det er et resultat. Med hvorfor mener vi, hvad er virksomhedens formål, jeres sag eller jeres overbevisning. Hvorfor eksisterer jeres virksomhed.
Eksempel fra Apple:
Et marketingbudskab fra Apple ville, hvis de var som alle andre, lyde noget i denne stil:
Vi laver fremragende computere, der er smukt designede og nemme at anvende og brugervenlige.
Ikke særligt overbevisende.
Lad os se på hvordan Apple egentlig kommunikerer startende med HVORFOR:
I alt hvad vi foretager os, tror vi på at udfordre status quo. Vi tror på anderledes tænkning. Den bedste måde at udfordre status quo på er at designe smukke computere, der er nemme at anvende. Og så laver vi for resten også fremragende computere.
Det er et anderledes budskab – det føles anderledes. Apples evne til at udfordre ved at designe innovative produkter skaber en markant loyalitet, der kommer af, at de starter med Why. Når Apple kommunikerer inde fra og ud bliver Hvorfor årsagen til at købe og hvad bliver blot den håndgribelige overbevisning.
De tre trin på vejen til at finde jeres Why
Why Trin 1: Udvælgelse af temaer - eksempel fra gruppe.
Del bestyrelse og ledergruppe op i tre grupper og lad hver gruppe løse en gruppeopgave om temaer til virksomhedens Why i løbet af en times tid. Grupperne kan svare på:
1. Udvælg de væsentligste temaer til det fremtidige Why
2. Benyt egen viden om virksomheden og input fra strategiprocessen indtil nu
Eksempel på en gruppes besvarelse: Udvælgelse af temaer
Why Trin 2: Prioritering af temaer til Why
Giv herefter strategigruppen en fælles opgave med prioritering af temaer til Why:
1. Hver gruppe præsenterer sine udvalgte temaer og hænger disse op på væggen (digitalt eller fysisk)
2. Bed en af deltagerne om at bundle temaerne undervejs i fremlæggelserne
Eksempel på prioritering vist nedenfor.
Why Trin 3: Placering af teamer til why i Den gyldne Cirkel
Bed herefter strategigruppen om endnu en fælles opgave med placering af temaer til Why på Den gyldne Cirkel.
Herefter arbejder strategigruppen sig frem til en formulering af The Why, der kom frem i Den gyldne Cirkel, i eksemplet her, omkring den grønne omstilling.