Theodore Levitt

Theodore Levitt
 

Strategisk forskning

Levitt var revolutionerende for sin tid, idet han allerede i 60-erne som den første management forsker argumenterede, at marketing skal drive hele virksomheden.

Levitts forskning har centreret sig om virksomheders forhold til egne produkter og kunder. Han mener, at virksomheder alt for ofte tænker på produkterne frem for på kunderne. Et produkt kan udviddes til at give langt større kundetilfredhed ved at fokusere på kundernes ønsker, anvendelsesmetoder og behov. Såfremt der fokuseres på produktet risikerer virksomheder at blive fanget i teknologiske finesser.

Med udgangspunkt i disse produkt-/kunderelationer udvikede Levitt den berømte 'Ring-model', som er bygget op med det gerneriske produkt i

ringens inderste kerne og henholdsvis forventet produkt, udvidet produkt og potentielt produkt i de ydre ringlag. Selv om det fysiske produkt ikke ændre sig på sin vej ud mod ringens yderste lag, udvikler produktet sig, fordi de ydre ringlag tillægger merværdi, eksempelvis i form af service, emballage, garanti etc.

Levitt påpeger, at succes er betinget af, at virksomheden er i stand til at give sine kunderne noget, de rent faktisk ikke ved, de har brug for. Levitts model er senere blevet udviddet af William Davidow.

Levitt mente allerede i 1960´erne, at fremtiden vil byde på globale markeder styret af standardiserede produkter, som sælges til lavpris. Endvidere forudså han teknologien som et magtfuldt middel til homogenisering af verdens behov og ønsker - som det så rigtigt er sket via fx TV. Disse tanker er bl.a. blevet udtrykt i den banebrydende artikel: 'Marketing Myopia' (1960).