Harry Igor Ansoff
Strategisk forskning
Ansoff var sammen med Drucker, Andrews, og Chandler hovedansvarlig for at forme og bevæge strategifeltet, fordi netop disse forfattere i 60'erne var de første, der formelt afgrænsede strategifeltet hvad angår koncepter, definitioner og metoder.
Ansoff beskriver i hans mest populære bog, 'Corporate Strategy' fra 1965, hvordan hans opfattelse af organisatorisk strategi står i direkte sammenhæng med både militær praksis og akademisk økonomi. Med udgangspunkt i Ansoffs tanker har økonomiske tilgange om rationel optimering og militær praksis og strukturering i form af den klare hierarkiske magt- og ansvarsfordeling bidraget til en stadfæstelse af den klassiske tilgang til strategiformulering og implementering. Ansoff betragtes således i dag som hovedbidrager til udviklingen af det begreb, der i dag defineres som den klassiske strategitilgang.
Ansoffs rationelle tanker kategoriseres også under det strategiske planlægnings perspektiv, der tager udgangspunkt i, at strategi skal planlægges og gennemtænkes grundigt og herefter implementeres gennem top - down styring. Han referer til strategi som:
'Mapping out the future directions that need to be adopted against the resources possessed by the organisation.'
I 1969 argumenterer Ansoff for, at to omverdensfaktorer kan få strategiudviklingen til at accelerere, hhv. hastigheden af forandringer i omverden og hastigheden af udviklingen i velstanden. Med erkendelse af disse faktorer, der kan påvirke omverden, skabte Ansoff grobund for den anden hovedtilgang til strategi, den emergente strategi tilgang.
Ansoff er primært kendt for sin forskning i tre hovedområder: the concept of environmental turbulence, the contingent strategic success paradigm og real-time strategic management samt udvikling af det udbredte strategiske værktøj: Ansoffs vækst matrice.