Strategi processen hos KSN Industri

Situationen:

Da direktørerne Henrik Larsen og Carsten Brødsgaard fra KSN Industri A/S under den økonomiske krise, som stadig i slutningen af 2014 var mærkbar, på et møde i Bjerringbro fremlagde en ny strategi for virksomhedens ledere og nøglemedarbejdere, havde virksomheden længe vokset godt - i forskellige retninger. Mulighederne havde været mange og virksomhedens erfaring og viden blev brugt i mange gode projekter. Henrik og Carsten besluttede, at lægge en ny strategisk kurs for virksomheden og inviterede Lægaard Management med som tovholder i processen. Jørgen Lægaard designede en strategiproces med involvering af medarbejderne i virksomheden, så de sammen gennem fire workshops kunne finde retningen og strategien for de kommende fire år.

Virksomheden havde klaret sig godt og ikke så meget kigget på årsagen hertil. Sammen med medarbejderne hos KSN Industri fandt Henrik og Carsten først frem til kernen i virksomheden: "Vores kompetente og opfindsomme medarbejdere finder og leverer servicevenlige og miljørigtige løsninger for enhver pris". Netop evnen til sammen med kunden, kolleger og samarbejdspartnere at finde den rette løsning blev nøglen i virksomhedens fremtidige forretningsmodel. Virksomhedens vision blev derfor kaldet: ”Sammen finder vi løsningen”.

Vi gav strategien navnet ”Sammen finder vi løsningen”.

- Adm. direktør Henrik Larsen KSN Industri A/S

Det næste strategiske spørgsmål handlede derefter om, på hvilke områder kernekompetencerne bedst kan sættes i spil i fremtiden. KSN Industri fandt i strategiarbejdet frem til tre fokusområder, som blev udtrykt i missionen på følgende måde: "KSN Industri leverer testudstyr, vaskeanlæg og automatisering i høj kvalitet til industrivirksomheder".

Gennem strategiprocessen indså Henrik og Carsten endnu tydeligere betydningen af den lærende organisation. De lærte organisationen at finde vejen til målet med fokus på det bedste for fællesskabet. Læringen bestod også i, at lære organisationen at klare sig selv den dag, hvor virksomhedens stiftere går på deres velfortjente pension.