Strategi for generationsskifte
Af Jørgen Lægaard, d. 24. august 2016
Ejeren og salgschefen hos Bundgaard Møbler, Jørgen Bundgaard og Martin Skov, har bedt os hjælpe med strategien for generationsskiftet i virksomheden.
Virksomheden drives fra egne lokaler i Hammershøj, hvor både design, produktion og salg finder sted. Bundgaard og Skov ønskede et generationsskifte over en periode, hvor erfaringerne fra stifteren fortsat udnyttes sammen med nye ideer fra salgschefen omkring virksomhedens forretningsmæssige udvikling.
Sammen med Bundgaard og Skov har Jørgen Lægaard holdt små workshops, hvor vi har talt den kommende udvikling igennem og fundet en fælles vækststrategi med brug af begge personers vigtige kompetencer.
Vi har også i fællesskabet lavet beregningerne for virksomhedens økonomiske udvikling og nået frem til et generationsskifte i tre trin.
I første trin har vi spaltet ejendommen ud af virksomhedens driftsselskab, således at virksomheden nu bor til leje og desuden er Martin Skov blevet medejer af virksomheden.
Strategien for første trin er gennemført med udvikling af virksomhedens markedsposition og produktprogram.
Andet trin i generationsskiftet er forberedt og aftalt og det er naturligvis meget nemmere, når begge parter bidrager positivt til en fælles succes.
Mine bedste råd for et generationsskifte er: Start i god tid og tal strategien igennem, så den bliver til en fælles strategi.