Bestyrelsen hos Scan Lux Flexible skabte ny retning
Som bestyrelsesformand sikrede Jørgen Lægaard et attraktivt salg af Scan Lux Flexible A/S.
Bestyrelsen arbejdede ihærdigt med strategisk udvikling af forretningen ved at tilføre flere SBU’er (Strategic Business Units), mere kompetence og et dedikeret fokus på bæredygtighed. Bestyrelsen sat flere gange i det seneste årti nye retninger og nyt fokus med nye strategier både til produktudvikling og markedsudvikling. Under ledelse af bestyrelsesformand Jørgen Lægaard udviklede bestyrelsen fra starten en ambitiøs vision om, hvor virksomheden vil være om ti år. Virksomheden havde i forvejen et stærkt fokus på købmandskab, der sammen med en klar strategi skabte en vindervirksomheder med gode resultater på alle fire bundlinjer. Se evt. mere herom i bogen Strategi i vindervirksomheder.
Med den nye vision og strategi er vores nye forretningsmodel blevet helt tydelig for mig. Det er synliggjort, hvor meget viden og know how, vi har bygget op sammen med vores leverandører og hvordan vi kan omsætte denne viden til vores kunders fordel. Jeg forventer mig meget af strategien som mit ledelsesværktøj fremover.
- Morten Cortsen, direktør og bestyrelsesmedlem i Scanlux Flexible
Strategien var nu helt klar på, hvad det var, Scan Lux Flexible er dygtige til og herunder at tiden var inde til at bygge et relationsprogram op sammen med netværket af leverandører. Direktøren styrkede sine medarbejderes viden ved besøg hos leverandører i Europa og Asien, hvor Scan Lux og leverandørerne i fællesskab opbyggede, hvordan Scan Lux Flexible formidlede deres store viden om plastemballage.
Denne del af strategien blev også omsat til en klar salgsstrategi med et rådgivningsbaseret salg til vores A-kunder. Endvidere udviklede Scan Lux markedet fra Danmark til at omfatte hele Skandinavien. Strategien med successer i Danmark, blev overført til lignende kunder i Norge og Sverige.
Jeg lægger vægt på at vores nye strategi er klar og med realistiske mål. Bestyrelse og direktør har samme billede af hvor vi er på vej hen og hvordan vi gør det. Strategien indeholder en række sprint som direktøren kan løbe i gang sammen med holdet. Det gør at vi i bestyrelsen kan støtte ledelsen og følge op på strategien kvartalsvis.
- Lars Milner, bestyrelsesmedlem i Scanlux Flexible
Strategien blev tænkt som et ledelsesværktøj, så direktøren kunne bruge den til at afstemme forventninger med hver medarbejder. På den måde fik hver medarbejder en rolle i strategien og tog et ansvar.